Inspiration |  |
I Pathfinder henter vi inspiration fra mange forskellige områder og fra mange spændende mennesker:
Nogle af verdens dygtigste erhvervsledere kan lære os om det troværdige lederskab. Nogle af verdens bedste dirigenter kan det samme. Nogle af verdens bedste coaches kan lære os om forandring. Og nyere forskning fra MIT i Boston, Massachusetts, USA, peger på nye erkendelser omkring arbejdet med energi og visualisering, proaktiv handling, læring og tænkning, ‘presencing’.
Elitesportsfolk- og Forsvarets eliteenheder lærer os om nye metoder, holdninger og adfærd, der hjælper os til at yde vores bedste, også i ekstreme situationer. Natural horsemanship (hestehviskning) giver nye vinkler på ærlig og troværdig kommunikation, kropssprog, intuition og relationer.
Indiansk livsvisdom sætter vores adfærdsmønstre i relief og kunstneriske organisationer som ‘Cirque de Soleil’ lærer os om nye paradigmer, Blue Ocean strategier og innovation.
Her præsenterer vi et lille udpluk af vores inspirationskilder – i form af bøger, musik, film og shows. Vi håber du også bliver inspireret.